Print

Smiley-ordning

Caféen i Viborg Golfklub er naturligvis underlagt fødevarestyrelsens fødevarekontrol, den såkaldte smiley-ordning.

For at se kontrolrapporterne fra caféen i Viborg Golfklub kan du klikke på nedenstående link.

Kontrolrapport Viborg Golf Cafe.gif

 

 

Intro til smiley ordningen

 

Her finder du svar på en række spørgsmål til smiley-ordningen. Du finder flere i spørgsmål og svar-menuen

 

Om elite-smiley'en
Siden 2001 har de fire smiley’er vist dig, hvor gode dine lokale forretninger og restauranter er til at følge reglerne.

Fra 10. marts 2008 har de fået følgeskab af den nye elite-smiley.

 

Fire stor-smilende smiley’er i træk belønnes med den nye elite-smiley - hvis butikken ikke har fået anmærkninger på nogen kontrolrapport de seneste 12 måneder.

 

Jo flere glade smiley’er, jo bedre er virksomheden til at følge reglerne, som skal sikre at fødevaresikkerheden er i top.

 

Elite-smiley til de bedste
Detailvirksomheder som sælger mad og drikkevarer til forbrugerne, belønnes med den nye elite-smiley, når de har fået fire storsmilende smiley'er i træk. Har virksomheden fået flere end fire kontrolbesøg de senest 12 måneder, må der ikke have været nogen anmærkninger på rapporterne.

Engrosvirksomheder som sælger til andre virksomheder, får ikke smiley'er. Men resultatet vises som 1, 2, 3 og 4 på kontrolrapporterne - svarende til de fire smiley'er. For at engros-virksomheder kan få elite-status må der kun have været 1'ere på de seneste fire kontrolrapporter - og i de seneste 12 måneder.

De såkaldt 3. partscertificerede virksomheder kan få elite-status ud fra nogle andre kriterier - og bliver kontrolleret efter andre regler. Læs mere om dette i bekendtgørelsen om fødevarekontrol og offentliggørelse.

Bedre kontrol med fødevarerne
Den nye elite-smiley er et af mange tiltag, som skal forbedre fødevaresikkerheden.

De vigtigste nye tiltag er:

  • Flere kontrolbesøg i virksomheder, hvor smiley’en ikke er storsmilende
  • Færre kontrolbesøg i elite-virksomheder
  • Mere tid til hvert kontrolbesøg
  • Flere kontrolkampagner mod særlige problemer
  • Mere uddannelse til kontrolpersonalet
  • Mere mandskab til fødevarekontrollens rejsehold.

 

Fire kendte og en ny
Der findes fire forskellige smiley’er, som sammenfatter resultatet af kontrollen. Den nye elite-smiley er til de virksomehder, som har vist, at de er bedst til at følge reglerne.

 

sm_01.gif
Ingen anmærkninger

 

sm_02.gif
Indskærpelse


sm_03.gif

Påbud eller forbud

 

sm_04.gif

Bødeforlæg, politianmeldelse eller autorisation eller registrering frataget

 

sm_00.gif

Ingen anmærkninger på de seneste fire kontrolrapporter og i de seneste 12 måneder.

 

Risikobaseret kontrol
Med den nye elite-smiley bliver fødevarekontrollen risiko-baseret. Virksomheder som får elite-smiley'er fordi der er orden i tingene, får færre kontrolbesøg.

Den tid der spares, bruges til mere kontrol af de forretninger og restauranter, som ikke har været gode nok til at følge reglerne.

Opdager fødevarekontrollen fejl i en elite-virksomhed, mister den straks sin elite-smiley, og antallet af kontrolbesøg sættes op igen.

 

Ikke alle kan få elite-status
Virksomheder, som blive kontrolleret sjældnere end én gang om året, kan ikke få elite-status.

Det er bl.a. kiosker, vinforretninger, apoteker, materialister og værtshuse, som ikke tilbereder mad.

 

Læs kontrolrapporten inden du beslutter dig
Alle smiley-rapporter skal fremover hænges op i butikkerne og restauranter, så du kan læse dem udefra - inden du beslutter dig for om du vil gå ind.

 

Det gælder dog ikke for de forretninger, hvor risikoen er mindst, og hvor der er længst mellem kontrollerne. For dem er det frivilligt at hænge kontrolrapporten op. Men der skal altid hænge en kontrolinformations-blanket, så du kan se, forretningen er fritaget.

 

Det gælder bl.a. kiosker, vinforretninger, apoteker, materialister og værtshuse, som ikke tilbereder mad.

 

Alle rapporter på nettet
Du kan se samtlige kontrolrapporter på www.findsmiley.dk – også for de virksomheder, som ikke behøver hænge dem op.

Du kan klikke på op til fire kontrolrapporter for hver virksomhed. Der er omkring 160.000 rapporter på findsmiley.dk


Smiley på firmaernes egne hjemmesider
Fra 1. maj kan du også finde de seneste fire kontrolrapporter på fødevarevirksomhedernes egne hjemmesider.

 

Det gælder dog ikke for virksomheder, hvor der går ekstra lang tid mellem kontrollerne - dvs. de, der får kontrolinformations-blanketten. Men du kan finde samtlige kontrolrapporter her. 

 

Find dine lokale elite-smiley butikker
Det er nemt at finde dine lokale forretninger med glade smiley’er.

 

Gå ind på siden www.findsmiley.dk

 

Skriv firmanavn og/eller vejnavn og/eller  husnummer og/eller postnummer og/eller by i supersøgeren øverst på siden.

 

Klik på ’Vis på kort’-fanen, så får du vist resultaterne på et Danmarks-kort. Her kan du søge ved at trække en firkant med musen, så popper alle virksomheder op som smiley'er i det område du har valgt.

 

Vil du kun se dem, der har gjort sig fortjent til elite-smiley’en, så klik på SØG ELITE-knappen.

Smiley-rapporter i din indbakke
Du kan også abonnere på dine favoritbutikker. Opret dig som bruger på fanen 'Log ind', find og marker de forretninger du vil holde et særligt vågent øje med, så får du automatisk - og helt gratis - en e-mail hver gang, fødevarekontrollen har været på besøg.

 

Hvis du vil klage
I langt de fleste forretninger kan du være tryg ved de fødevarer, du køber, og den mad du får på din tallerken. Men nogle gange opdager du måske noget, du vil klage over. Det kunne være:

  • For gamle varer
  • Beskidte lokaler
  • Hvis du er blevet syg af maden.

 

Hvis det sker, kan du kontakte din lokale fødevareregion eller klage via en elektronisk forbrugerklage på www.fvst.dk. Her finder du også telefonnummeret på din lokale fødevarekontrol.

 
Vi støtter Talentprojektet
Vi støtter Talentprojektet
Hosted by www.DomainBox.dk