Print
Mail
Return to news list
04-08-2017
Forfatter: Sekretariatet

Greens prikkes fra uge 32.

Så er det blevet tid til, at greens skal prikkes. Formålet med at prikke greens er at give ny ilt til rødderne ved at løse jorden op, så rødderne kan gro. Overfladevand fra greens forsvinder hurtigere og arbejdet fremmer udviklingen af ædle græsser frem for enårige rapgræsser, som er mere modtagelige for sygdomme (sneskimmel m.fl.). Desuden fjernes der et filtlag bestående af gammelt og dødt materiale samtidig med at der tilføres sand, hvilket optimerer muligheden for at forbedre jordteksturen.


Greenkeeperne forsøger at genere spillet mindst muligt, medens prikningen står på. Derfor vil der, alt efter hvordan vejret arter sig, blive prikket som følger:

 
GUL sløjfe i uge 32

RØD sløjfe i uge 33, hvor banekombinationen ændres til gul/blå, så der prikkes på 9 huls sløjfen.

BLÅ sløjfe i uge 34 


De seneste år er der blevet investeret i noget nyt materiel til netop denne type arbejde, og det er en medvirkende faktor til at greenkeeperne ofte er i stand til at færdiggøre prikning af en hel sløjfe på ca. 5 timer. Samtidig betyder det nye materiel en væsentlig nedsat restitutionstid på greens. Eksempelvis bliver hele processen med prikning fulgt op af en eftersåning af greens, hvilket er medvirkende til at lukke hullerne hurtigere end tidligere. Alt sammen til glæde for medlemmer og gæster.


Vi håber på jeres forståelse for det arbejde, som skal udføres på greens. Det er med til at vi kan fastholde den flotte standard, vores bane har.


Der er lavet en billedserie af hele arbejdet med prikningen af greens, som kan ses på hjemmesiden - KLIK HER

 







 
Hosted by www.DomainBox.dk