Print

Forholdsregler i tilfælde af tordenvejr

Golf og tordenvejr passer ikke sammen

 

Det sker desværre engang imellem, at golfspillere bliver ramt af et lyn på golfbanen. I 2009 døde en 64-årig mand, da han blev ramt af et lyn. I 2012 blev tre tyske kvinder dræbt på en golfbane i Tyskland, da de havde søgt ly i et læskur hvor lynet slog ned.

 

En golfbane kan altså være et farligt sted at befinde sig i tordenvejr. Bulder og brag i det fjerne skal derfor tages alvorligt. Som golfspiller bevæger man sig rundt på et forholdsvist fladt areal og har samtidig medbragt sin egen antenne, i form af golfkøller, der potentielt kan tiltrække lynene.

 

Hvad skal man gøre?

 

Hvis en golfspiller overraskes af et tordenvejr uden mulighed for at søge indenfor i et hus eller en bil, bør vedkommende søge til det laveste punkt i det nærmeste terræn og sætte sig på hug med samlede fødder og hovedet mellem benene. I denne stilling rager man ikke så højt op, og man rører kun jorden ét sted. Man skal passe på med at opholde sig tæt på træer, selvom det kan være fristende, da tordenvejr ofte bringer store regnbyger med sig.

 

Toiletbygningerne på banen i Viborg Golfklub er ikke beskyttet mod lynnedslag!

 

Hvis det begynder at tordne, og du er i tvivl om hvornår, du skal gå ind – så gå ind med det samme!

 
Vi støtter Talentprojektet
Vi støtter Talentprojektet
Vi støtter Talentprojektet
Hosted by www.DomainBox.dk